Kort om Helhedsplanen 2021-2025
”En fælles indsats”, er navnet på den boligsociale helhedsplan som startede 1. oktober 2017. En ny helhedsplan trådte i kraft i oktober 2021 og løber frem til september 2025.
Helhedsplanen dækker i alt tre boligområder i Slagelse og Korsør
• Ringparken/Schackenborgvænge i Slagelse
• Sydbyen i Slagelse
• Motalavej i Korsør
Helhedsplanen skal være med til at løfte nogle af de udfordringer der findes i de tre boligområder. Landsbyggefondens ramme for støtte er politisk fastsat, og der arbejdes med 4 overordnede indsatsområder:
- Uddannelse og Livschancer
- Beskæftigelse
- Kriminalitetsforebyggelse
- Sammenhængskraft og medborgerskab
Indsatsområderne har alle som fokus at skabe tryghed og trivsel i boligområdet samt nedbryde den negative sociale arv, så børn og unge har de bedste betingelser for et rigt liv med skole, uddannelse, arbejde og gode fritidsmuligheder. Alle beboere i de tre boligområder skal have mulighed for at være aktive og selvforsørgende medboere.
Du kan læse meget mere om de forskellige indsatser i dit område. Og så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på siden, så du får direkte besked, lige så snart vi har nyt at berette. Du kan også holde dig opdateret på facebook, hvor vi hver uge bringer nyheder om mennesker, aktiviteter og relevante historier for beboere og partnere i helhedsplanen.