Elever lærer at træffe gode valg i livet

Læg mobilen væk, vis respekt, vær hjælpsom og kom til tiden. Det var nogle af elevernes bud på, hvordan man er en god medarbejder.

Fritidsjobkonsulent i helhedsplanen Allan Hessel var på besøg hos 6A fra Marievangsskolen som del af et undervisningsforløb om livsduelighed. Allan gav gode råde og kom med masser af eksempler fra det virkelige liv. Eleverne fik lov til at tænke og komme med deres bud på, hvordan de bedst ruster sig til et job i fremtiden. Allan arbejder til dagligt med at hjælpe unge i de udsatte boligområder med at blive jobparate og finde fritidsjobs.

Læs mere

Ung mor fra Ringparken jonglerer nyt studie og tre små børn

For 23-årige Cassandra er det trygt at vide, at hun altid kan kontakte Helene, når hun har brug for støtte eller et godt råd. Helhedsplanens to jobkonsulenter er nemlig let tilgængelige og tæt på beboerne. Vi mødte Cassandra, da hun kom forbi Nordhuset i Ringparken for at fortælle om sit nye studie.

Helhedsplanens jobkonsulenter

Helhedsplanens jobkonsulenter bidrager til, at flere unge i de udsatte boligområder påbegynder og gennemfører en uddannelse. For nogle unge betyder det meget, at støtten finder sted lokalt. Opfølgning og løbende kontakt mindsker risiko for frafald.

Læs artiklen

TV2Øst sætter fokus på ildsjæle i regeringens ghettoområder

Mellem jul og nytår blev der sendt en række udsendelser om mennesker, der gør en forskel i deres boligområder. Blandt andet et portræt af Lars Bergstrøm som bor i Ringparken og er frivillig træner i Slagelse idrætsklub.

Læs artikler og se indslag om ildsjæle i Ringparken og på Motalavej

Beboere i Ringparken føler sig trygge

Beboere fra Ringparken udtaler sig til TV2Øst omkring tryghedsundersøgelse

Læs artikel med beboerne

Beboere i udsatte områder føler sig generelt trygge.

Ny stor undersøgelse fra VIVE viser at 7 ud af 10 beboere føler sig trygge

Læs mere om undersøgelsen på VIVE

Den frivillige forening Dandelions har succes med at nå de unge fra Ringparken

Achmet og Muhammed har en mission – de vil holde de unge på den rigtige side af loven og hjælpe dem på rette vej. De to har stiftet den frivillige forening Dandelions, som mødes med de unge i værestedet Rosen.

Læs portrættet i artiklen fra Dansk Politi

Flere kommer i arbejde i de “hårde” ghettoer viser ny undersøgelse

Motalavej er et af de områder, der viser positive tal for uddannelse og beskæftigelse. I gennemsnit er andelen af beboere i arbejde eller uddannelse steget med over fire procentpoint. Den positive udvikling skyldes blandt andet de boligsociale indsatser, der har fokus på at få beboere i arbejde.

Læs artiklen fra Fagbladet Boligen

Unge stemmer fra “ghettoen”

Beboerbladet gør op med fordomme i ny kampagne.

Lyt til unge stemmer fra Motalavej og Ringparken

Læs artiklen her;

Tre unge går bagom fordomme og fortæller om at vokse op i Ringparken og på Motalavej.

Forældre og børn bagte og solgte kager for en god sag

 Frivillige i Kvarterhuset i fuld gang med at dekorere kager

Læs mere om BAG FOR EN SAG i boligområderne

DR P4 Radio gav mikrofonen til beboerne på Motalavej 

Læs artiklen om beboerreportere

Lyt til den direkte udsendelse fra Motalavej

KreaLab i Kvarterhuset i Korsør

I november måned blev et lokale i Kvarterhuset forvandlet til et kreativt værksted. Det er FrirumLab der har startet det kreative laboratorium i samarbejde med Helhedsplanen. Børn og deres forældre skaber kunstværker af genbrugsmaterialer, farver og ler hver tirsdag eftermiddag. Målet er at det kreative værksted fortsætter med frivillige efter februar måned.

Efterårsferie på Trelleborg

Beboerne smagte på vikingelivet. Der blev bagt brød over bål og børn var i kamp med sværd og skjold. En smuk solskinsdag hvor børn og deres forældre fik et indblik i dansk historie og mødte nye naboer.

Elever fra Marievangsskolen på studietur i Ringparken som del af iværksætter valgfag.

Elever fra 8. og 9. klasse blev introduceret til Ringparken som del af valgfaget entreprenørskab og iværksætteri. Målet var at opleve et boligsocialt område med muligheder, udfordringer og engagement.

Studieturen startede og sluttede i Ringparkens beboerhus, Nordhuset. Desuden var eleverne på besøg i Bazar Ringparken, Norcentret Kiosken, Bytteringen og Cykelværkstedet. Desuden mødte de frivillige og var et smut i Rosenkildegården.

“Målet med studieturen er at de kommer til at tænke ud af boksen, og få dem til at tænke over hvordan de kan skabe værdi for andre,” siger lærer Dorte Myhre.

https://sn.dk/Slagelse/Nye-valgfag-i-skolen-skal-bryde-negativ-social-arv/artikel/867825

Beboere fra boligområderne havde en fantastisk dag i Gerlev legepark.

Fællesspisning hitter i Nordhuset

 

Fællesspisning og naboskab hitter i Ringparken

Der var fuldt hus, da Nordhuset i sidste uge inviterede indenfor til tyrkisk mad, hyggeligt samvær og naboaktiviteter. Det blev en aften hvor mennesker mødte hinanden på tværs af generationer og etnicitet, og mange fik chancen for at møde naboer, de ikke havde talt med før.

Leg, konkurrencer og naboskab

Inden maden kom på bordet, var der gang i quizzer, konkurrencer og leg. Der var spørgsmål og snak om livet i Ringparken, og så var der quiz om aftenens tema Tyrkiet og til sidst en lille konkurrence, hvor grupperne skulle bygge tårne af spaghetti og skumfiduser. ”Det var fantastisk at se hvor meget de fremmødte engagerede sig i aktiviteterne og deltog i de forskellige lege,” fortæller Noman.

Frivillige stod for maden

To frivillige med tyrkisk baggrund havde stået i køkkenet det meste af dagen for at tilberede aftenens måltid. Der blev serveret tyrkisk gryderet med oksekød, ris og bønner. Mad er altid et godt samlingspunkt og et godt samtaleemne.

Fællesspisning bliver en tradition i Nordhuset

Målsætningen med aftenen var at samle naboer og styrke fællesskabet. Tilbagemeldingerne har været meget positive, og flere beboere kom efter spisningen og meldte sig som frivillige til fremtidige arrangementer i Nordhuset. Der er sat dato på den næste fællesspisning som bliver den 31. oktober med Somalisk mad, kultur og naboskab. Ugen inden er der beboercafe den 24. oktober hvor der også vil være forfriskninger. ”Det var en kæmpe succes, specielt fordi vi ramte bredden af beboere, hvilket var vores mål,” fortæller en glad Noman Malik.

Noman Malik, Daglig leder af Nordhuset

”Folk elsker at mødes, og vi har savnet fællesspisninger i Nordhuset,” fortæller Noman Malik, som er den nye daglige leder af Nordhuset. Han havde et ønske om at inkludere så bred en gruppe af beboere som muligt, og det lykkedes over al forventning. ”Det var vigtigt for os at tilbyde mere end spisning. Derfor havde vi aktiviteter, der engagerede beboerne og fik de forskellige grupper rystet sammen. Fokus var at styrke relationer mellem naboer, og alle der var mødt op deltog i det fælles samvær.” siger Noman Malik.

GERLEV og ”EN FÆLLES INDSATS” STARTER NY FESTIVAL: LEG FOR LIVET

Lørdag d. 7. september slår Gerlev dørene op til en helt fantastisk dag fyldt med leg, aktiviteter, samvær, sjov og hygge, når der tages hul på første version af Gerlev Legefestival – Leg for Livet.

Dagen vil byde på alt fra de mere traditionelle fælleslege som fangelege, gemmelege, kamplege, sanglege mm. – dyste og spil fra hele Europa – til gøgleri og legende bevægelsesaktiviteter som parkour og dans.

Med Legefestivalen på Gerlev inviterer En fælles indsats og Gerlev således alle til at deltage i legens fantastiske univers. Arrangementet er gratis for alle. – se mere her:

https://gerlevlegepark.dk/legefestival/

https://www.facebook.com/events/1326499620839046/